Omkostningsbegreber til forskellige typer faste omkostninger:
- Kontante kapacitetsomkostninger (Discretionary Fixed Costs)
- Der er ofte en kobling til den primære produktion, men ikke proportionalt.
- Som eksempel kan nævnes vedligeholdelsesomkostninger. Disse kan som regel udskydes.
- Aktiv relaterede kapacitetsomkostninger (Committed Fixed Costs)
- Her taler vi primært afskrivninger og op/nedskrivninger.
Eksempel på omkostninger (E2-5 Side 46)
Danske begreber:
- Stykomkostninger (variable unit costs)
- Omkostninger der varierer proportionalt med produktionsomfanget.
- eks. 1 bil à4 hjul
- Kapacitetsomkostninger (Capacity costs/overhead cost)
- Omkostninger relateret til opretholdelse af en given produktion.
- eks. 1 robot àmaling af mange biler.
- Kapacitetsomkostninger er ofte faste indenfor et bestemt produktionsspænd og i et bestemt tidsrum.
Kapacitetsomkostninger relateres til en række produkter:
- Særbestemte kapacitetsomkostninger
- Karakteriseret ved, at de alene er anvendt til fremstilling af et indtægtssegment
- Sambestemte direkte kapacitetsomkostninger
- Indgår i en række indtægtssegmenter, men vi kan måle og registrere ressourceanvendelse til respektive produkter
- Sambestemte indirekte kapacitetsomkostninger
- Indgår i en række indtægtssegmenter, men vi kan/vil ikke måle ressourceanvendelse.
DB:
Omkostninger i forhold til formål med en aktivitet:
Inddeling i forhold til henførbarhed:
- Omkostningsobjekt (cost object)
- noget vi henfører omkostninger til, typisk et produkt
- Direkte omkostninger (direct cost)
- omkostninger vi direkte kan henføre til omkostningsobjektet
- Indirekte omkostninger (indirect cost)
- omkostninger vi ikke direkte kan henføre til et omkostningsobjekt, men som vi må allokere vha. en eller anden metode.
– Blandede omkostninger (mixed costs)
- Blandede omkostninger er omkostninger, der både indeholder en fast komponent og en variabel komponent.
– Springvis variabel omkostning (step variable cost)
- Springvis variable omkostninger beskriver situationen, hvor man ved ændringer i produktionsomfang oplever at omkostningsniveauet ændres springvist
- – Meromkostning (differential cost)
- Når vi ønsker at øge vores aktivitetsniveau fra et niveau til et andet, så er det relevant at vide om vores meromsætning fratrukket vores meromkostninger, dvs. vores merprofit rent faktisk er mere.
– Offeromkostning (opportunity cost)
- Definition: Det tabte overskud fra en anden anvendelse af virksomhedens ressourcer fremfor den aktuelle anvendelse
- Konkrete eksempler:
- Livstidsindkomst (HA-studie) – Livstidsindkomst(arb. i Fakta)
– Afholdt omkostning (sunk cost)
- Beslutninger sker fremadrettet!
- Der vil derfor være omkostninger der er afholdt i fortiden og som ikke ændrer sig som konsekvens af en given handling, hvorfor de ikke skal med i beslutningskalkulerne.
Produktionskapacitetsomkostningerhenføres vha. en standard aktivitetssats, der beregnes således:
Standardomkostninger:
- Ved flere afdelinger viderefører vi produkter fra én afdeling til den næste. Dette produkt kalder vi et videreført produkt
- Omkostningen til det videreførte produkt kalder vi en videreført omkostning(Tranferred-in cost).
- Når produktet indgår i den næste afdeling indregnes den ofte til en standard sats som vi kalder en standard omkostning(Standard Cost).
- Standard omkostningen er baseret på, hvad man vurderer det videreførte produkt kan produceres til.
Ækvivalente enheder:
- Vi er også nødt til at forholde os til, at forskellige priser måske er ændret i løbet af perioden, og dermed værdien af vores lager.
- Det kan vi håndtere på to måder:
- Vægtet gennemsnit(weighted-average method)
- FIFO metoden(FIFO method)
Regnskabsmetoden(forkert) vs bidragsmetoden(rigtig metode)
Regnskabsmetoden baseres på regler fra det eksterne regnskab
- Varer på lager betragtes som værdier, der forventes at kunne realiseres i kommende perioder
Bidragsmetoden baseres på en driftsøkonomisk logik
- Omkostninger skal afregnes i indeværende periode, da de ikke skal påvirke fremtidige beslutninger
- Scorekeeping – Kontrolopgaven (Kapitel 6)
- Baseret på data fra virksomhedens regnskabssystem dannes rapporter til opfølgning og kontrol.
- Attention direction – analyseopgaven (Kapitel 7 og 8)
- Når dele af virksomhedens aktiviteter ikke falder ud som ventet, så er det vigtigt at trænge ind under overfladen på problemet og analyserer sig frem til årsagen til afvigelsen.
- Problem-solving – kalkuleopgaven(Kapitel 9)
- Ofte står virksomheden over for en række alternativer, hvorfor det er vigtigt at vælge de muligheder, der forventes at skabe det største overskud for virksomheden.
- Nulpunktsafsætningener udtryk for den mængde (q) vi skal sælge for at skabe et DB, der præcist kan dække vores faste omkostninger.
- Det vil sige, mængden solgt, hvor vi tjener 0 kr.
