Desk research
Desk-researchen er bestående af interne såvel som eksterne kilder. Til de interne analyser, som er regnskabsanalysen og værdikæde-analysen, er der primært benyttet interne kilder som både omhandler internettet og interview med Brian fra Business Relations. De interne kilder består af Erhvervsakademi Aarhus hjemmeside, foredraget i guldbygningen ved Brian Kruse Jacobsen hvortil hørte en PowerPoint. Der er i de eksterne analyser, PESTEL-analysen samt Porters Five Forces gjort brug af eksterne kilder bestående af artikler fra internettet som Det Faglige Hus og udenrigsministeriet. De interne kilder, der er brugt i rapporten, vurderes som troværdige, hvor der dog tages højde for, at Erhvervsakademi Aarhus er afsenderen selv og informationen fremstilles på bedste vis. De eksterne kilder vurderes som værende troværdige ud fra, at informationen delvis kommer fra det offentlige eller professionelle virksomheder.
Field research
Kvantitative datakilder
Der er udarbejdet en kvantitativ markedsanalyse med metoden selvadministreret survey, hvor spørgeskemaet blev udleveret til besvarelse hvor tre gruppemedlemmer stod til rådighed for eventuelle spørgsmål undervejs (Andersen, 2015, s. 160).
Der er brugt spørgsmålstyperne åben, lukkede og skalaspørgsmål. Der er overvejende lukkede spørgsmål, for at disse data kan overføres til brugbare tal, hvor der både er benyttet spørgsmål med to- og flere svarmuligheder. De åbne spørgsmål er benyttet for at belyse eventuelle guldkorn og uddybelser til markedsanalysen, som ikke opfanges i de lukkede spørgsmål. Skalaspørgsmål er udarbejdet som et intervalskaleret skalaspørgsmål, for at belyse en hypotese (Andersen, 2015, s. 174-179). Spørgsmålene er udformet, så de er letforståelige, præcise samt nemme at registrere i databehandlingen. Spørgeskemaet er opbygget således at starten indeholder spørgsmål om virksomheden og det socio-demografiske. Herefter er de vigtige og personlige spørgsmål placeret, hvortil afslutningen indeholder ikke personlige spørgsmål (Andersen, 2015, s. 174-179).
Der er i markedsanalysen brugt deskriptiv analyse i form af selvadministrerede spørgeskemaer. Dette er brugt for at belyse karakteristikken for målgruppen af efteruddannelser. Der er en population på 3.400 for markedsanalysen af kunderne på efteruddannelser, da dette er antallet af deltidsstuderende på Erhvervsakademi Aarhus. Der er et antal respondenter på 31 personer (Bilag 6).
Stikprøvestørrelsen var på aftenen, mandag den 21. november 2016 i tidsrummet 17.00 til 17.30 cirka på 60 mennesker hvoraf der blev indsamlet over 40 besvarelser, hvor kun 31 deraf var udfyldt korrekt. Dette giver en høj grad af repræsentativitet (Andersen, 2015, s. 118 og 120).
Der er benyttet flere validitetstyper, for at opnå en høj grad af validitet i markedsanalysen. Her kan nævnes statistisk validitet, begrebsvaliditet samt intern validitet. Der er i indsamlingen af data benyttet statistisk validitet, ved at udspørge alle der ankom til anden sal i guldbygningen om hvorvidt de læste en efteruddannelse på Erhvervsakademi Aarhus og herefter om hjælp til udfyldelse af spørgeskema. Begrebsvaliditet blev brugt inden dataindsamlingen, da spørgeskemaet blev udformet, hvor gruppedeltagerne på 6 medlemmer udformede spørgeskemaet sammen, herudover der blev sparret med en underviser. Derudover blev der benyttet intern validitet, ved at respondenterne blev ført over til et bord, for at isolere dem fra andre kursister som kunne distrahere (Andersen, 2015, s. 113 og 114).
For at opnå en stor grad af reliabilitet i markedsanalysen, har der i dataindsamlingen været tre gruppedeltagere til indsamling og kontrol af data, hvor der blev oplyst om anonymiteten ved besvarelsen af spørgeskemaet. Der har i databehandlingen været flere til indtastningen af besvarelser til computeren, hvorefter data er blevet dobbelttjekket for at sikre de rigtige indtastninger (Andersen, 2015, s. 114).
For at undgå den mest relevante form for bias i denne markedsanalyse, som er nonrespons fejl, hvor respondenterne bevidst eller ubevidst ikke svarer på alle spørgsmålene, blev der valgt at få udfyldt flere spørgeskemaer end nødvendigt, for at opnå de mindst 30 fulde besvarelser (Andersen, 2015, s. 117). Her blev benyttet simpel tilfældig udvælgelse, hvor alle der ankom til 2. sal i guldbygningen blev udspurgt for at fange dem på efteruddannelserne (Andersen, 2015, s. 185).
Kvalitative datakilder
Der er udarbejdet to kvalitative markedsanalyser i form af dybdeinterviews for at belyse konsulenternes syn på efteruddannelse, og hvordan de arbejder med det, samt en selvvalgt virksomhed, Aarhus Vand A/S, for at belyse deres holdning, syn samt fordele og ulemper ved efteruddannelse af medarbejderne. Dette er gjort med to ledere på forskellige niveauer og i forskellige afdelinger. Der er valgt denne virksomhed, da to af gruppedeltagerne havde kontakter i Aarhus Vand på forskellige niveauer, hvorfor dybdeinterviews var oplagt (Andersen, 2015, s. 148).
Der er i spørgerammen udelukkende udarbejdet åbne spørgsmål (Andersen, 2015, s. 174 og 175), for at interviewet kan være flydende og dialogbaseret med mulighed for at sige, hvad der falder ind. Organiseringen af spørgerammen er med udgangspunkt i bogen, hvor introduktionen hoppes over og begynder direkte i diskussionsfasen hvorefter opsummeringsfasen foreligger (Andersen, 2015, s. 154).
Der er i markedsanalysen benyttet eksplorativ analyse via dybdeinterviews. Dette er for at kaste lys over problemstillingen og få mere information på området (Andersen, 2015, s. 119). Populationen for markedsanalysen af konsulenterne er 5, da det er antallet af konsulenter tilknyttet Business Relations. Der er et antal respondenter på 1, hvoraf Brian Kruse Jacobsen supplerede med information. Stikprøvestørrelsen var på dagen, tirsdag den 22. november 2016 i tidsrummet 12.30 til 13.00 kun på 1, hvorfor der blev indsamlet 1 besvarelse (Bilag 7).
Der er benyttet flere validitetstyper, for at opnå en høj grad af validitet i denne markedsanalyse. Heriblandt kan nævnes begrebsvaliditet samt intern validitet. Begrebsvaliditet blev brugt inden udførelsen af dataindsamlingen, hvor spørgeskemaet blev udformet. Her var 6 gruppedeltagerne med til at udforme spørgsmålene. Derudover blev intern validitet benyttet i form af interviews på to mands hånd, hvor samtalen er foregået på steder, hvor andre ikke har haft mulighed for at lytte med (Andersen, 2015, s. 113 og 114).
For at opnå en stor grad af reliabilitet i markedsanalysen, har der i dataindsamlingen været stor fokus på den fastlagte plan, for at respondenterne kom igennem de samme spørgsmål. Der har i databehandlingen været brug af de lydbånd, som blev optaget undervejs under de fastlagte interviews. Dette har været for, at ingen vigtig information udeblev og fokus var på dialogen undervejs i samtalen (Andersen m.fl., 2015, s. 114).
For at undgå interviewer-bias, er der på forhånd udarbejdet en spørgeramme, som intervieweren fulgte (Andersen, 2015, s. 117). Der er her anvendt bevidst udvælgelse i form af vurderingsudvælgelse, for at få data fra de rigtige personer. (Andersen, 2015, s. 192).
